GrobStarter med Teater Tugt: HERFRA HVOR JEG SKRIVER

Vi er nu klar med en ny GrobStarter: HERFRA HVOR JEG SKRIVER

Læs mere om GrobStarter-konceptet nedenfor.

HERFRA HVOR JEG SKRIVER er et iscenesat uddrag fra en brevudveksling imellem Nynne Roberta Pedersen og Rosalinde Mynster fra Teater Tugt..

De to veninder har skrevet breve til hinanden siden august 2017 hvor Nynne flyttede til Beograd for at forsøge at hjælpe de mange flygtninge der strander der i håbet om at komme videre til Europa.

Stykket er et ultra kort indblik i to kvinders liv og hverdag i henholdsvis Serbien og Danmark, hvor de hver især slås med deres magtesløshed overfor flygtningekrisen.

Bearbejdelse og instruktion: Rosalinde Mynster
Skuespillere: Camille Grodin Hertz og Signe Hørmann Sørensen.

HERFRA HVOR JEG SKRIVER spiller på følgende dage:

20. februar kl. 20 før forestillingen VI HAR GJORT DET VI KUNNE
21. februar
 kl. 20 før forestillingen VI HAR GJORT DET VI KUNNE
22. februar kl. 20 før forestillingen VI HAR GJORT DET VI KUNNE
23. februar kl. 20 før forestillingen VI HAR GJORT DET VI KUNNE

OM KONCEPTET
GrobStarter er en gratis miniforestilling på 8-10 minutter, som afvikles umiddelbart inden aftenens programsatte forestilling. En GrobStarter skal være en pirrende forret. Den fungerer som en selvstændig enhed og lægger sig ikke op af den programsatte forestillings handling.

Konceptet bag GrobStarter er udviklet for at give de unge mennesker fra GROW en chance for at optræde foran et større publikum og fordi vi har en tro på, at dette nye teaterformat vil kunne varme publikum op og skabe en særlig stemning inden aftenens forestilling begynder.

PUBLIKUMSUNDERSØGELSE
For at sikre os, at det ikke blot var os selv, der havde forelsket os i GrobStarter-konceptet valgte vi i samarbejde med Det Kongelige Teaters research-projekt A Suitcase of Methods at lave en spørgeskemaundersøgelse efter den første GrobStarter SYNKRON. Svarene fra publikum talte sit tydelige sprog:

93 % af publikum vil gerne se en GrobStarter næste gang de besøger Grob og udtaler:

“Det pirrer min nysgerrighed”

“Det var virkelig underholdende”

“Genialt sjovt, seje skuespillere, gjorde aftenen særlig god”

“Fedt koncept!”

“Bliv ved med det!”

Næste forestillinger på GROB

Der er ingen fremtidige forestillinger på nuværende tidspunkt.