Aflysning pga. Coronavirus

Senest opdateret 8. april 2020

AFLYSNING!

Alle forestillinger og arrangementer på Teater Grob er som følge af myndighedernes påbud aflyst for resten af sæsonen.

Hvis du har købt billet, bliver du kontaktet af vores billetkontor.

EN LILLE BØN FRA OS TIL DIG

Som alle andre kulturinstitutioner – og rigtig mange andre – rammer corona-situationen os rigtig hårdt; vi er blevet nødt til at aflyse mange forestillingsdage og det er der selvfølgelig store økonomiske tab forbundet med.

Det sætter os som branche i en meget usikker og presset situation.

DERFOR KOMMER HER EN LILLE BØN fra os til dig. Hvis du vil bytte dine billetter enten til et gavekort til Grob eller til en anden forestilling, så vil det gøre en kæmpe forskel for os.

Hvis du vælger at bytte til et gavekort, lægger vi en ekstra gratis billet oveni!

HVIS DU HAR KØBT BILLET – LÆS HER:

Hvis du har bestilt årskortbillet(ter) tillader vi os at slette denne/disse og glæder os meget til at se dig en anden gang!

Hvis du har tilkøbt årskortledsagerbilletter, kan du få billetterne flyttet til en anden forestilling. Se detaljerne herunder.

DINE MULIGHEDER:

Hvis du har købt billet til en forestilling, som nu er aflyst, kan du vælge:

▶️ at donere dit billetkøb til Teater Grob ved ikke at foretage dig noget

▶️ at få byttet din(e) billet(ter) til en senere forestilling

▶️ at få et gavekort på dit tilgodehavende. Gavekortet vil gælde de næste tre år til alle forestillinger på Teater Grob

▶️ at bede om dine penge retur.

Hvis du ønsker at bytte billet til en anden forestilling, skal du sende os en mail på billet@grob.dk og angive:

  • Hvilken dag du havde billetter til
  • Hvilket navn billetterne er købt i
  • Hvilken forestillingen du ønsker at se
  • Hvilken dag du ønsker at se forestillingen

Vi beder igen om tålmodighed i denne usædvanlige situation, og vi gør hvad vi kan for at opfylde dit billetønske så hurtigt som muligt.

Når du kontakter os, er det vigtigt at du oplyser det, vi beder om herover, da denne usædvanlige situation bliver administrativt tung for os og vi kommer til at løbe ekstra hurtigt. Tak!

Vi takker for forståelsen og tålmodigheden, og vi glæder os til at byde dig velkommen i næste sæson!

Læs Sundhedsstyrelsens anbefalinger her: https://www.sst.dk/…/smitso…/coronavirus/spoergsmaal-og-svar

Næste forestillinger på GROB

Der er ingen fremtidige forestillinger på nuværende tidspunkt.