MAKING SENSE – kom til gratis visning

Kom til gratis visning af MAKING SENSE på Teater Grob!

I MAKING SENSE bygger 3 ‘sceneteknikere’ en Storm P.-maskine i stedet for den scenografi, de egentlig er hyret til at lave. De sætter rekvisitter og objekter sammen på en ny måde i en serie af klodsede, opfindsomme, spektakulære og smukke konstellationer, som også de selv bliver viklet ind i. Undervejs fortæller performerne højde- og lavpunkter i deres egne liv, mens de forsøger at skabe mening med det hele.
MAKING SENSE er en undersøgelse af menneskets trang til at bygge ting og skabe mening og historier, hvor der ikke er nogen i forvejen samt en tematisering af ensomhed, isolation og behovet for at konstruere en ny verden og et nyt fællesskab, når den, man er født ind i, har mistet sin magi.
Materialet til visningen er skabt på baggrund af 1 uges workshop.
PROGRAM:
– Introduktion v. Jesper Pedersen
– Visning af MAKING SENSE
– Feedback & spørgsmål
Baren er åben både før og efter arrangementet.
Scenografi: Edward Lloyd Pierce
Performere: Louise Bonde, Niclas Kølpin, Nicklas Sønderberg Lundstrøm
Teknisk assistent: Anna Westh
Iscenesættelse: Jesper Pedersen

Flere forestillinger på GROB