FAHADS FORSAMLINGSHUS 26/1

Teatret som forum for debat

Hvis du er gammel nok til at huske Højlunds Forsamlingshus fra 1990’erne, så kender du også forsamlingshuskonceptet som det oprindelige debatkoncept. Nu rykker vi forsamlingshuset til Teater Grob på Nørrebro, hvor vores vært Fahad Saeed vil være garant for en mangfoldig debat.

I Fahads Forsamlingshus får du selv mikrofonen. Eksperterne sidder ikke kun på scenen, for det handler også om din holdning, din viden og dine følelser. Dette er essensen i forsamlingshusidéen.

Frem for alt er Fahads Forsamlingshus et søndagskoncept, hvor du efter din brunch kan mødes til debat og fordybelse. Vi stiller skarpt på emner, der optager os, både privat og som borgere i Danmark.

Så tag fat om søndagskaffen, sæt dig godt til rette og fordyb dig i forsamlingshusets tema.

Er du årskortholder, så book din plads her

Om debatten

Tykke bliver ofte mødt med bekymringer og slankeråd. Men er de velmenende råd i virkeligheden udtryk for en udbredt tykfobi? Og hvad er det for et menneskesyn, der ligger til grund for vores skønhedshierarkier og kropsidealer?

Denne eftermiddag har vi inviteret en række eksperter og tykaktivister til en debat om den diskriminering, tykke mennesker oplever i det offentlige rum, og om deres kamp imod ‘perfektionskulturen’.

Det bliver en eftermiddag om barok kunst og Instagram, om udskamning og selvhad, om livslykke og kropsglæde.

Kom med i et moderne forsamlingshus, hvor du får mulighed for at deltage i debatten og for at se dine egne blinde vinkler i øjnene.

Om Fahad Saeed

Fahad Saeed har de seneste 13 år arbejdet med mangfoldighed og diversitet. Bl.a. som projektchef i Mino Danmark og som medstifter af foreningen Sabaah. Som vært på Fahads Forsamlingshus vil han lede os gennem kritisk debat, belyse ny viden og give plads til diskussion, undren og holdninger fra publikum.

Vært:
Fahad Saeed

Talere:
Ida Rud, journalist og kropsaktivist, bl.a. kendt fra DR-dokumentaren »Tykke Ida«

Dina Amlund, cand.mag. i moderne kulturhistorie, tykaktivist. Har bl.a. indført ordene tykaktivisme og tykfobi i det danske sprog.

Tore Hallas, kunstner, har vundet flere priser for sit afgangsværk på Kunstakademiet »And going after strange flesh«

Lene Bull Christiansen, lektor i kultur- og sprogmødestudier og forskningsleder på forskningsprojektet »Feminist Activism in Transition (FAT)«

Arrangør:
FOF København

Flere forestillinger på GROB

  • SER DU MIG

    Læs mere
  • Frontløberne

    Læs mere
  • Jeg tror, jeg elsker Wonder Woman

    Læs mere