Elusia

Liva er en uønsket gæst i sit eget liv; en venneløs søvngænger der hver dag venter på 5C, den fucking fuck-bus. Hun sidder fast i sit hoved, i studiet og i sin lejlighed i Nordvest som hun heller ikke kan betale. Men da hendes nye roommate Makaria flytter ind, begynder hendes liv at ændre sig. Makaria er en hensynsløs, nysgerrig og driftig ung kvinde, der lever for at prøve livet af. Hun introducerer Liva til selvhjælpsprogrammet Elusia, og snart begynder verden og Liva at forandre sig. ELUSIA er et sort humoristisk drama om at frigøre sig fra selvhad, skam, tvivl og det konstante pres fra en fremtid malet i dystopiske nuancer.

Med: Maria Cordsen, Anne Sofie Wanstrup og livetegner Bob Lundgreen Kristiansen / Dramatiker: Zara Lea Palmquist / Instruktør: Jesper Pedersen / Lysdesigner: Malte Hauge / Lyddesigner: Asger Kudahl / Kostumer: Ida Munk Ørstrøm / Forestillingsleder: Birgitte Stokholm / Instruktørassistent: Lasse Jarbøl / Scenografisk konsulent: Kristian Knudsen / Stuntkoreograf: Miriam Schön Raagaard / Fotograf: Martin Høyer & Emilia Therese/ Videograf: Thomas Hyttel

Forestillingen bliver produceret med støtte af Creative Europe EU, Bikubenfonden, Københavns Kommune & Statens Kunstfond.

AFTER TALKS om KVARTLIVSKRISEN med Julie Petersen og Josefine Ishøj
(7.+8. september & 15.+16. september)

Har du ofte fået spørgsmålene; “Hvad skal du så nu, hvad vil du gerne arbejde med, hvad er dit næste store projekt, hvilket studiejob har du i tankerne?”, så er du ikke alene. Vi lever i en tid, hvor unge, som oftest, bliver beskrevet som privilegeret, men er den nu også det? Eller er mange unge i virkeligheden fanget i et tidsmarathon, hvor kun det bedste er godt nok, og hvor det uperfekte bliver endnu en der skal krydses af på listen?

7.+8. og 15.+ 16. september er der aftertalk med Julie Petersen og Josefine Ishøj, der begge er uddannede i pædagogisk sociologi med speciale i kvartlivskrisen. Her vil de sammen med publikum stille skarpt på den lykkelige ungdom og diskuterer, hvorfor så mange unge føler sig forfejlede.

Talken er gratis og varer ca. en halv time og begynder 5 min efter forestillingen.

 

 

 

Forestillingen er Teater Grobs bidrag til teatereksperimentet EXTENDED UNIVERSE sammen med Boundless Theatre (London), Sala Beckett (Barcelona) og Entropia (Athen).

Flere forestillinger på GROB

Der er ingen fremtidige forestillinger på nuværende tidspunkt.