CORYDONG

Ambitiøst og vellykket politisk teater, der til at grine eller græde over

Både meget morsomt og meget tankevækkende - og så er der debat bagefter

Fantastisk historie, relevant, super underholdende

Et vigtigt, underholdende og også tragikomisk indlæg

Fremstillingen på scenen er nærmest virtuos.

Kostelig satire af meget høj karat

Skarp dokusatire

Sender os ud af teatret med et bredere perspektiv og en sund skepsis

Ina-Miriam Rosenbaum og Kristian Halken er virtuose i deres mange roller

Intelligent politisk teater med efterfølgende debat

Veloplagt drama

Satire baseret på virkelige hændelser!

Om salget af DONG. Hvad skete der? Hvad fik pludselig en socialdemokratisk finansminister til at blive så glad for privatisering? Var salget af DONG virkelig det bedste for Danmark?

Ina-Miriam Rosenbaum præsenterer 2. kapitel i Projekt GLEMMEBOGEN – teater der tager udgangspunkt i møgsager fra Christiansborg, der går i vores kollektive glemmebog. Efter SKATTESAGENS HELTE kommer nu CORYDONG!

CORYDONG er et satirisk skuespil baseret på virkelige hændelser, skrevet af dramatiker Henrik Szklany og iscenesat af instruktør Liv Helm, med scenografi af Signe Krogh. Forestillingen er udviklet på baggrund af Cavlingprisvinder journalist Anders-Peter Mathiasens bog om DONG; ‘Det bedste bud’. Mathiasen er ligesom tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen konsulenter på forestillingen.

På scenen står skuespilleren Kristian Halken i rollen som Bjarne Corydon og Ina-Miriam Rosenbaum, som bl.a. Schur, Henrik Poulsen, embedsmand Brixen og Goldman Sachs.

I 2. akten medvirker endvidere journalist Sofie Buch Hoyer og en særligt inviteret gæst. Gæsterne er:

31/5: Magnus Barsøe, debatredaktør på Finans

1/6 (kl. 16): David Rehling, journalist på Information

1/6 (kl. 20): Anders-Peter Mathiasen, journalist, forfatter til bogen ‘Det bedste bud’ om salget af DONG og konsulent på forestillingen

3/6: Niels Lunde, chefredaktør på Børsen

4/6: Poul Nyrup Rasmussen, tidl. statsminister og konsulent på forestillingen

5/6: Mogens Rüdiger, professor ved Aalborg Universitet

6/6: Poul Nyrup Rasmussen

7/6: Pelle Dragsted, til den tid forhenværende MF og finansordfører for Enhedslisten

8/6: Robert Spliid, ekstern lektor ved CBS

11/6: Mogens Lykketoft, tidl. finans- og udenrigsminister

12/6: Thomas G. Svaneborg, journalist og forfatter

Forestillingen er støttet Statens Kunstfond, Bikubenfonden, Dansk Skuespillerforbund og Københavns Kommune.

Med:
Kristian Halken &
Ina-Miriam Rosenbaum
En særligt inviteret gæst pr. aften

Moderator:
Sofie Buch Hoyer

Manuskript: Henrik Szklany
Iscenesættelse: Liv Helm
Scenografi: Signe Krogh
Lysdesign: Mads Lindegaard
Lyddesign: Rasmus Hansen

Flere forestillinger på GROB

Der er ingen fremtidige forestillinger på nuværende tidspunkt.