Kunstnerisk ledelse

GROWs kunstneriske ledelse:


Asta Baggesen
 – PBA i Design & Business på KEA med speciale i Pattern Design. Asta er ansvarlig for det grafiske materiale og varetager den PR-mæssige og visuelle identitet og udvikler designet til de forskellige koncepter i GROW. Derudover er Asta med i processerne med udviklingen af nye projekter i GROW. 

Kristine Lauritzen – går på Det Danske Filmskuespiller Akademi. Tidligere har hun gået på den fysiske teaterlinje Scenekunst. Kristine har turneret med ungdomsforestillingen ”Frk. Marguerites mening – din tid tilhører fremtiden” og har desuden medvirket i en række reklamefilm for Filmnose.
I GROW er Kristine ansvarlig for at udvikle og arrangere GrowShops, hvor professionelle scenekunstnere underviser medlemmer i GROW. Derudover er Kristine i gang med at udvikle et nyt koncept for GROW, som kaldes GrowOutdoor.

Martin Zarp – BA i Teatervidenskab og Interkulturel Erhverskompetence.. Martin er medstifter af foreningen ICU for impro-spillere i Danmark. Han optræder jævnligt på Lygten, hvor han med sit hold Jahattan dyrker improgenren long form. I GROW står Martin bag Grow Improv, er tovholder på GrowScience, som er et samarbejde mellem GROW og Teater – og Performancestudier. Martin har udviklet og afholdt flere arrangementer i GROW, bl.a. Monstrous GROWth, GROW All Stars og Kulturnatten Danske Synd+ i Danske Bank.

Sidsel Benzin Dalager – studerer Teater- og Performancestudier. Sidsel både spiller og instruerer forestillinger og udvikler teaterarrangementer. I GROW har Sidsel en drøm om at arrangere en teaterfestival for teatertalenter og derudover er hun med til at udvikle nye tiltag og arrangementer.

Nadezhda Klimenko – har de sidste to år ledet SC3NE – en platform for scenekunst. Nadezhda har været Teaterpilot på Det Kongelige Teater sidste år og har derudover instrueret en række forestillinger, som bl..a. har spillet på Musikteatret.
I GROW er Nadezhda konceptudvikler og instruktør.

Theresa Lange Olesen – er skuespiller- og dramatikertalent. Theresa har medvirket i forestillingen NOGLE GANGE UNDER VANDET og medvirket i flere GROW-produktioner både som dramatiker og skuespiller. I GROWs kunstneriske ledelse er Theresa medudvikler af scenekunstproduktioner og fungerer som skuespiller til mange af foreningens egne forestillinger.

Charlotte S. Frandsen – læser Teater- og Performancestudier. Charlotte har været skribent og redaktør på Scenemagasinet ved Berlingske Tidende og er nu ansat som ungerådgiver hos Slots- og Kulturstyrelsen. I GROW fungerer Charlotte som skribent, produktionsleder og er medskaber af koncepter og arrangementer.

Næste forestillinger på GROB