GROBS GÆSTER: FLYVENDE GRISE i samarbejde med JOMFRU ANE TEATRET præsenterer: HISTORIEN OM ALT
INDEX: En både morsom og kompleks forestilling om menneskets evige behov for at sætte ting i større sammenhænge; fortalt med levende teknik, video og animationer gennem fortid, nutid og fremtid.
Forestillingen er støttet af Statens Kunstråds Scenekunstudvalg og er en co-produktion med Jomfru Ane Teatret.
"Fandens til rumrejse!" Politiken
"Dybt fascinerende" Gregers Læs mere her
"En sjældent helstøbt lille perle af en forestilling" Berl. Tid. Læs mere her
"Vittigt og virtuost" JP Læs mere her
"Emmer af nærvær og humor og er helt sikkert en af teatersæsonens fineste perler" Byenkalder.dk Læs mere her
"Imponerende præstation! Jeg var underholdt fra starten, specielt af de flotte og gennemtænkte skift med lys, lyd, skuespil og stunts... Stykket fik mig til at tænke over hvilke episoder i mit liv der skulle med, hvis det passerede revy..." Kulturkongen.dk
Med: Thomas Corneliussen Flyvendegrise er: Tue Biering, Thomas Corneliussen, Nicolaj Spangaa, Andreas Buhl, Janus Jensen, Mark Solborg, Maja Romm
Spiller: 13. marts - 27. marts, man-fre kl. 20, lør kl. 17
Læs mere her eller på www.flyvendegrise.dk
KØB BILLETTER via BILLETnet her
En underholdende og vedkommende forestilling om menneskets evige trang til at ville gribe og begribe alverdens fænomener
Teaterensemblet Flyvende Grise gæster GROB med deres sjette forestilling til dato. HISTORIEN OM ALT er noget så ambitiøst som en monolog, der vil fortælle historien om ALT. Intet mindre! En hyldest til dem, der har været med til at samle al den viden, vi ikke anede fandtes, og som vi måske ikke engang ved, om vi nogen sinde får brug for.
At ville vide alt rummer naturligvis en indbygget umulighed. At forstå og konkludere på verdens uendelige informationer, handler netop om at ”regne ud” og ”lægge sammen” og dermed om at smide information væk til fordel for en helhedsoplevelse. HISTORIEN OM ALT er derfor også historien om at fejle, om ikke at kunne forstå og rumme hele verden, og om dem der kan nøjes med at favne det hele i én enkelt ide - eller i et kys.
HISTORIEN OM ALT vil gribe om stort og småt. Vi vil blandt andet opregne alt det et menneske mister i løbet af sit liv. Vi vil se dias fra rejser til fjerne kyster og høre ukendte detaljer fra de berømte opdagelsesrejser. Vi vil opleve forskellige måder at strukturere et levet liv på.
Flyvende Grise blander teknik, poesi, animationer, video - og hvis det er nødvendigt endda polka. Realisme, gys, klovneri, sci-fi og rockkoncert går hånd i hånd i denne ener af en forestilling.
HISTORIEN OM ALT er støttet af Kunstrådets Scenekunstudvalg og er en del af GROBS GÆSTER
Medvirkende: Thomas Corneliussen Manuskript: Thomas Corneliussen & Tue Biering Instruktion: Tue Biering Scenografi: Nicolai Spangaa Lysdesign: Andreas Buhl Lyddesign: Janus Jensen Musik: Maja Romm & Mark Solborg Produceret af: Flyvende Grise og Jomfru Ane Teatret
Spilleperiode: 13. marts - 27. marts 2010
KØB BILLETTER i abonnement her eller i løssalg via BILLETnet her
|