Radiodrama – Artist Talk

Radiodrama Netværk inviterer til artist talk om, hvordan man lydligt fremkalder vores fælles erindring om livet i klasselokalet, aulaen og omklædningsrummet…

Mød dramatikere og instruktører bag DR radiodramas fortællinger om folkeskolen og hør om de kunstneriske overvejelser bag produktionerne.

I panelet sidder dramatiker Anna Bro, dramatiker Tomas Lagermand Lundme, dramatiker Emil Nygaard Albertsen og instruktør Milad Alami. Vært er journalist Susanna Sommer fra P1-programmerne Stedsans og Alle Tiders Historie.

Artist Talken finder sted i direkte sammenhæng med DR radiodramas lytteevents. Lyt og spørg – eller spørg og lyt!

Flere forestillinger på GROB