Nørrebro/

Med en blanding af audio walk, teater og koncert fører 5 unge skuespillere dig ud i Nørrebros gader og ind i en fortælling om håb, kærlighed og afmagt i Københavns tættest befolkede bydel.

5 forskellige audio walks fører publikum fra Teater GROB til Stengade Spillested, hvor forestillingen udspiller sig gennem en fest du sent vil glemme.

Til slut føres publikum nænsomt tilbage til virkeligheden, når forestillingen rundes af med en koncert, hver aften med et nyt band – se hvilke på stengade.dk.

NØRREBRO/ er en totalteateraften i grænselandet mellem fiktion og virkelighed, hvor hver publikum får sin egen fortælling og ingen kender hele sandheden.

Med NØRREBRO/ følger Mille Maria Dalsgaard og Anders Boss Holsting op på succesforestillingen ’Clique’, der spillede for fulde huse på Thalia Theater i Halle, Tyskland:

”Når et teaterstykke går under huden på den måde, har holdet bag gjort alting rigtigt.” Mitteldeutsche Zeitung

Støttet af: Statens Kunstråds Scenekunstudvalg, Bikubenfonden, Dansk Skuespillerforbund og Nordeafonden

Med:
Louise Pedersen
Jes Bech Engsted
Cecilie Mejlvang
Mads Malik Grosos
Liv Kathrine Fangel-Hansen

Af: Mille Maria Dalsgaard, Julie Maj Jakobsen & Anders Boss Holsting

Flere forestillinger på GROB