Lars Norén på GROB

På vej på turné til Fria Teatern (Stockholm) og Teater Insite, Bastionen (Malmø) præsenterer Teater Terminal to én-aktere af Lars Norén, nemlig »Fornemmelse« og »Et gråt rum«.

Teater Terminal beskæftiger sig med ny nordisk dramatik og har i første omgang kastet sig over Lars Noréns Terminal-serie, der koncentrerer sig om mennesker der mødes i eksistentielt krævende livssituationer. Tekster om liv og død, tro og tvivl i et destilleret og præcist sprog.

Teater Terminal er et fritstående dansk-svensk kompagni bestående af skuespillerne Rolf Hansen (DK), Julie Riis (DK) og instruktør Thomas Müller (SV). I forbindelse med forestillingen »Fornemmelse« er skuespiller Martin Norén (DK/SV) også knyttet til kompagniet.

»Duoen lykkes med at skabe en følelse af eksistentiel panik, en blitzbelyst sammenfatning af det menneskelige vilkår« – Svenska Dagbladet om Terminals opførelse af »Et gråt rum« i Stockholm 2011

Teater Terminal gæster GROB i formatet GROB BOXLæs mere om GROB BOX her.

Spilletider:
13. oktober kl. 17
14. oktober kl. 22 (Kulturnat)
15. oktober kl. 20

Med: Rolf Hansen, Julie Riis og Martin Norén
Instruktion: Thomas Müller
Gæstespil af Teater Terminal

Flere forestillinger på GROB