Brøl

BRØL er en underholdende og udfordrende kommentar til vores samtid og det moderne menneskes jagt efter en egentlig kønsrolle i et kønsløst samfund.

Der står tre personer på gaden. To mænd og en kvinde. Niels, Leon og Joan.

Niels; som tog kæresten på sengen med elskeren. Han havde det ellers godt i sit job som børnehavepædagog og med sin dejlige kæreste. Han ville gerne, at der snart var børn på vej, men det var også ok, hvis hun gerne ville fokusere på sin karriere.

Leon; som ellers var godt i gang med at vente sig… sit første barn med kæresten. De havde læst op på det hele, forberedt sig til den forestående ændring i deres tilværelse. Men en dag bliver det for meget – det er jo ikke ham, der venter sig! Og han er ved at kvæles i alle de ”rette” beslutninger.

Joan; som har manden siddende hjemme i sin lejlighed. Manden, som forlod sin kone for at være sammen med hende og nu sidder og venter hjemme på hende hjemme… Måske…

Med:
Anders Brink Madsen
Esben Dalgaard Andersen
Katrine Beck Ibsen

Manuskript: Thomas Markmann
Iscenesættelse: Jacob Schjødt
Scenografi: Karin Gille
Gæstespil af: Svalegangen

Flere forestillinger på GROB